Havekvan

Angelica archangelica ssp. archangelica

Havekvan er en kulturform af den vilde fjeldkvan. Fjeldkvan findes vildtvoksende i den nordiske natur, men ikke i Danmark. Planterne danner en stor bladroset første år, med 60-100 cm. lange blade. Andet år kommer blomsterstanden i skærme med grønligt - hvide blomster, og en højde på op til imponerende 2 m. De enkelte blomsterskærme er 10-15 cm. i diameter og kugleformede.
Kvan dufter meget parfumeret (med en undertone af dild, harpiks og citrus). Den skal opleves! Havekvanen er den mest velsmagende type kvan til brug i mad. Prøv at koge en stængel sammen med rabarber. Frø af kvan bør ikke spises og roden bør kun indtages i meget små mængder som krydderi/aromagiver.
Planten er 2(-3)årig og vinterhårdfør. Er god til at så sig selv.