Hulkravet kodriver

Primula veris

En af vores vilde planter, som vi kender fra de lysåbne løvskove. Små gule hængende blomster med duft. Børnene plukker de enkelte blomster-"rør" og suger nektaren ud af dem. Søde blomster, som kan bruges i salater og som pynt på kager og desserter. Trives i fuld sol eller halvskygge i muldrig jord. En oplagt blomst til den "forvildede græsplæne", hvor blomster er velkomne, og hvor græsset ikke slås alt for tit (og ikke for lavt).