Ertholm-persille

Petroselinum crispum

En spændende nyhed inden for persille. En dansk persillesort, som er helt sin egen og stammer fra Ertholmene. Den er blevet sorts-testet og har vist sig at være helt speciel. Den fremstår vital og meget klimatolerant.
Ertholmpersillen har de gode kulinariske egenskaber fra bredbladet persille men med korte stængler og længere høstperiode.  Super velsmagende, og kan bruges på samme måde som den bredbladede persille. Anvendes som glatbladet persille til både varm og kold mad. Spis kun de grønne blade af persille inden blomstring. 

Dyrkes i almindelig god havejord i fuld sol eller halvskygge.  Planten er to-årig. Andet år går den i blomst. Kan selvså.
Vigtigt: Persille i blomst bør ikke spises (gælder hele planten - både blade og blomster).