Ananassalvie
Salvia elegansEn meget aromatisk plante med blade som dufter af ananas og æble ved berøring. Den stammer oprindeligt fra det mexicanske højland. Ananassalvie kan blive 1-1,3 m høj. Mindre i krukke. Smagen af bladene er mild salvie med en frugtig undertone. Planten får postkasserøde blomster sidst på sommeren. 'Golden Delicious' er en særlig sort af ananassalvie med gyldne blade.
Er god til the, saft, isvand, madlavning og blomsterne er super at servere i isdesserter, drinks og salater.
Elsker en solrig plads i haven i næringsrig jord. God i krukke. Kan også dyrkes i drivhus.
Flerårig, men ikke vinterfast. Den kan flyttes indendørs til overvintring. Her vil den fortsætte blomstring.

