Æblemynte, broget

Mentha suaveolens variegata

Kaldes også ananasmynte. Flotte hvid/grønne dunede blade. Planten bliver 40-50 cm høj. Den dufter og smager af ananas og æble. Vokser bedst i fuld sol, men kan tåle delvis skygge. Foretrækker næringsrig, fugtig jord, men trives i de fleste jorde, dog ikke tør jord. Køn i krydderurtebeddet og i krukker. Er ikke helt så hårdfør som foregående. Bruges til te, gele, bagning og isvand.