Tomatsmagning i august
Lørdag d. 23. august 2025 kl. 11.30 – 15.30
TOMATSMAGNING - en mangfoldig dag, oplev tomaternes forunderlige verden.
Læs merePå altanen kan man dyrke mange krydderurter - og for den sags skyld også tomater og andre grønsager, som vil kunne trives ude i en have. Det betyder dog rigtig meget, hvilket verdenshjørne din altan vender imod. Større planter bør sættes i krukker inde på altanen i læ for vinden. Altankassen er en særlig udfordring, da den er mere udsat for vind og vejr - her er (mindre) krydderurter et godt valg, når man tager hensyn til verdenshjørnet. Husk at alle planter i krukker og altankasser skal have gødning for at trives.
Sammensæt din egen altankasse ud fra altankompasset eller vælg en af vores temakasser.
Nord: En nordvendt altan har sparsomt med lys. Vælg de mest skyggetolerante planter. Plant ikke ud for tidligt - nord er kold. Tjek nattetemperaturen.
Planteforslag: Brøndkarse*, citronmelisse, fransk syre, jiaogulan, mynte, portulak, sevenseas.
Syd: Syd er varmt. Her trives ”steppeplanterne”, som er eksperter i at klare blæst og meget varme forhold. Lav et godt dræn af potteskår eller lignende i bunden af krukken/ altankassen og bland gerne sand med i jorden, da disse planter ikke bryder sig om vandmættet jord.
Planteforslag: Almindelig salvie, græsk bjergte, isop, karryplante, oregano, rosmarin, sar, lavendel, timian.
Vest: Vest rimer på blæst! I altankasser er blæst altid en udfordring - men mod vest i særdeleshed. Vælg fortrinsvist lave eller krybende planter. Høje planter og planter med store blade skal dyrkes i krukke længere inde på altanen.
Planteforslag: Brøndkarse*, græsk oregano, jiaogulan, karryplante, mynte, persille, pibeløg, purløg, kinesisk purløg, romersk kamille, salvie (småbladet), surkløver, vietnamesisk koriander.
Øst: På altaner mod øst er der flere valgmuligheder. Der er ikke for varmt, ikke for megen blæst og lyset er normalt ok. Et mildt klima.
Planteforslag: Citrongræs, jiaogulan, blad-koriander, mynte, persille, pibeløg, portulak, purløg, salvie, tandlægeplante (parakarse), timian, vild rucola.
*Brøndkarse er suveræn på en altan, hvis den har vand til rådighed hele tiden. Lav et hul i altankassens / krukkens jord og stil en skål med vand deri. Plant brøndkarsen, så nogle af rødderne stikker ned i skålen, mens resten har fat i jorden ved siden af. Sørg for at skålen altid er fuld.
TOMATSMAGNING - en mangfoldig dag, oplev tomaternes forunderlige verden.
Læs mereNu bliver det HOT! En dag i chiliens tegn! Vi snakker om chiliens oprindelse, om dyrkning, pasning og pleje. Vi kommer til at stifte nærmere bekendtskab med de forskellige styrker og du lærer at bedømme styrken i chilien. Vi kommer til at smage på de helt milde og arbejder os herefter til de allerstærkeste (hvis man har lyst).
Læs mereVi udlejer gerne Gartneri Toftegaard’s gamle unikke stemningsfyldte trædrivhuse som fotolocation til produktfoto, modereportager mm. På Gartneri Toftegaard finder du en sjælden autencitet: højt til loftet og et fantastisk lysindfald gennem de store vinduespartier. Drivhusene afspejler en vifte af locationmuligheder, der alle er unikke på hver sin måde. Vi byder på afskallet maling, rå mure og frodighed. Gartneriets stemningsfyldte atmosfære danner flot kontrast til moderne design mm. Vi bruges af virksomheder, bureauer samt mode- og reklamefotografer.
Kontakt post@gartneri-toftegaard.dk og få en snak om muligheder.
Læs mereVi udlejer gerne Gartneri Toftegaard’s unikke stemningsfyldte drivhuscafé til private arrangementer, som foto location til produktfoto, vinsmagning, reception, lagersalg mm.
Kontakt cafe@gartneri-toftegaard.dk og få en snak om muligheder.
Læs mere
TOMATSMAGNING - en mangfoldig dag, oplev tomaternes forunderlige verden.
Se mere herSiden vi startede med at producere tomatplanter har sorternes forskellighed været vores fokus. Specielt smag og aroma optager os meget. Hvert år tester vi mange tomater, for at finde frem til nye sorter, som fortjener en plads i vores sortiment. Vi sammenligner dem også med vores eksisterende sorter, for at se om der er nogen, der trænger til at blive skiftet ud. Selvom smagen er noget af det allervigtigste for os, så kigger vi selvfølgelig også på udbyttet, væksten og plantens generelle sundhed.
Vores udvalg af chili spænder bredt. Vi har chili uden styrke også kendt som peberfrugter, snackpebre mm. Vi har selvfølgelig også verdens stærkeste chilier. Og så har vi alle dem der er midt i mellem. Hele skalaen fra 0-14 er repræsenteret i vores sortiment.
Chili er ikke bare chili. Hver chilisort har sin særlige aroma og særlige egenskaber. Klassisk paprikasmag eller eksotisk frugtig. Vi hjælper dig gerne på vej til at vælge den der lige netop passer til dig.
Alle rettigheder forbeholdes Gartneri Toftegaard 2011 - 2023 | Designet af Simple Solution