Chilismagning i september
Smagning 6/9-25 kl.11.30-15.30CHILISMAGNING - en AROMATISK & HOT i chiliens tegn!
Lørdag d. 6. september 2025 - Kl. 11:30-15:30
FOREDRAG – CHILISMAGNING – PLANTESALG - FROKOST - SMAGRPRØVER - CHILISOVSER
Kom og smag på over 75 chilisorter, hør et inspirerende og underholdende foredrag, se planterne og notér dig hvilke chilisorter der skal være dine favoritter til haven og drivhuset næste år.
Start smagning ved styrke 0 og arbejd dig opad, evt. helt op til styrke 14.
Prøv nye testsorter og hjælp os med at vurdere styrken. Oplev de mange fantastiske aromaer fra chilisorter, der kan gøre en stor forskel i maden. Vi taler om chilidyrkning, overvintring, gødskning, chiliens oprindelse og ikke mindst anvendelse. Hvordan bruger vi bedst chili i mad, hvordan opbevarer vi det store udbytte, hvad er styrke for noget og hvordan ved vi hvor stærk en chili er? Kom til en diskussion blandt kendere og nybegyndere om chilien – verdens stærkeste frugt.
Foredragsholder er Lene Tvedegaard, indehaver af Gartneri Toftegaard og forfatter til flere bøger.
Thomas fra chili-world vil byde på en masse lækre BBQ- og chili sovser og der vil naturligvis være mulighed for at smage.
Denne dag byder vi også velkommen til ZBC som kommer og laver en masse lækre smagsprøver på små retter med tomater. Dette er inkluderet i billetprisen.
Derudover sælges der lækker frokost og sødt i caféen af elever og lærer fra ZBC, vores lokale fødevare uddannelse fra kl. 11.30.
OBS: Man kan smage chili i tidsrummet kl. 12.45-15.30
Du kan vise den ordrebekræftelse du modtager på din mail på din telefon eller på print ved indgangen.
OBS: Medbring evt. gerne selv mælk eller yoghurt til at dulme styrken undervejs i smagningen!