Principe Borghese
MadtomatVintertomat!
Frisk pastasovs om vinteren! En særlig holdbar tomatsort, også meget velegnet til tørring. Vintertomater har et karakteristisk tykt skind, og de starter faktisk med at tørre allerede på planten. Det giver et højt indhold af smagsstoffer og dermed en særlig resistens mod skimmel og kuldepåvirkning. Dvs. planten kan være helt vissen og tomaterne kan stadigvæk plukkes og bruges. I oktober er de stadigvæk let umodne når de høstes, de får endnu mere smag ved at eftermodne i løbet af vinteren. Hæng klaserne et køligt frostfrit sted med god udluftning. Det kan være svært at opfy lde, så læg dem enkeltvis i en bakke, og stil dem tørt og lyst. Ved temperaturer under 5 grader stopper modningsprocesserne, men prøv dig frem. Tomaterne kan holde helt hen i februar. I Sydeuropa hænges klaserne traditionelt op over en stang eller i en snor i Sydeuropa. Belønningen er stor, intens fersk og koncentreret tomatsmag I pastasovsen midt vinter. I vores smageresultater ligger sorten højt som bagt (karakter 4,24 ud af 5 i smag). Dvs allerede i september er den eminent i smagen til sovse/ovnretter.
Frugt: En særlig holdbar sort. Med tykt skind. Røde frugter ca. 4 x 4cm med spids. Godt udbytte!
Smag: Eminent madtomat til frisk pastasovs om vinteren. Rigtig god og kraftig smag ved opvarmning.
Plante: Vokser som en alm. Tomatplante. Sideskud knibes. Kan høstes sent på sæsonen og klaser kan hænges til tørre med tomater på om vinteren.
Dyrkning: Drivhus eller friland