Gourmet kasse
Toftegaards gourmet sorterVI HAR SAMMENSAT NOGLE AF DE BEDSTE SORTER TIL JER!
Da der har været efterspørgsel på kassen med de udvalgte sorter, er det nu muligt at købe kassen med de udvalgte sorter, mod betaling af fragt, her på webshoppen.
I sæsonen der leverer vi høstede frugter fra udvalgte sorter af tomat, chili mv. til de københavnske top-restauranter og vi er selvfølgelig meget inspireret af netop samarbejdet med de danske stjernekokke, og derfor glæder det os ekstra meget at kunne dele deres favoritter med jer!
10 ØKOLOGISKE SORTER
Tomat ’Toftegaards Miniblomme’ Rød dadelformet tomat med noter af figen og blomme, smagsvinder gennem mange år. 3-4 cm lang.
Tomat ’Toftegaards Sweet Crunch’ Vinder i smag over alle tomater hos os, den sødeste og sprødeste røde store cherrytomat. Kan høstes langt ud på vinteren.
Tomat ’Toftegaards Sunset’ En spændende ny smuk orange miniblomme med røde nuancer, med en lækker harmonisk sød smag og en smule syre til sidst. Højt vurderet i smagninger. 3,5x3 cm.
Tomat ’Sungold’ En sikker vinder år efter år. Lille gul-orange cherrytomat med en perfekt balance mellem sødme og syre. En sand smagseksplosion. 2 cm
Tomat ’Sunchocola’ Flot og saftig cocktail tomat i en orangebrun farve med næsten kobberagtigt skær. Kompleks smag med søde noter af gulerod og melon. 3,5x3,5 cm.
Tomat ’Chestnut Plum’ En spændende kastanjebrun miniblomme, med sødme og varme noter af sveske og dadler.
Chili ’Toftegaards Citronchili’ Den mest populære chilisort hos os, middelstærk chili på ca. 7-8 cm, genial til fisk, grøntsager og i akaciehonning (opskrift vedlagt). Styrke 6.
Chili ’Habanada’ En lækker rød frugt, som er saftig og sprød. Perfekt til at fylde med ost el. lign. Frugten minder om en lille snackpeber, men med mild styrke. Modner fra grøn til rød og bliver ca. 7x3 cm store. Styrke 0-1.
Chili ’Shishito’ En rigtig lille lækker grøn tapas-chili med svag til middel styrke. De grønne umodne frugter svitses i olivenolie og drysses med flagesalt. De modne røde frugter kan bruges i varme retter. Styrke 0-1(6)
Chili ’Sweet Orange Baby’ En sød lille orange peberfrugt, uden styrke. Perfekt til madpakken. Scorer altid høje karakter til smagninger. 5-8 cm lang
Hvis du ønsker at købe flere planter, udløser det en ny kasse med min. 8 planter og dermed ekstra fragtomkostninger.