Citrontimian "Common"

Thymus serpyllum ssp serpyllum

Citrontimian er en underart til den smalbladede timian med en meget markant citronaroma. Planten er krybende med en maksimal højde udendørs på 5-8 cm. På en vækstsæson kan en lille plante vokse sig til en diameter på 50 cm. Arten får sartviolette blomster midt på sommeren. Citrontimian er vinterfast. De mørkegrønne blade har en vedholdende citronaroma. Citrontimian er meget anvendelig til retter, der skal tilføres et pift af citron. Blandt forskellige typer af citrontimianer er dette kokkenes yndling.