Italiensk Sveske

Blomme

Store ovale og mørke blommer, som man kender dem! Rød-blå blommer med lyst grøngult kød. Smager dejligt sødt og krydret. En af de mest anvendelige blommer i køkkenet! Vi kender den i høj grad som en favorit til tørring, men den er også oplagt til syltning mm. Kan høstes fra september og kan sagtens høstes ad flere omgange. Italiensk sveske er et mellemhøjt træ med middelkraftig opretstående vækst!

Italiensk Sveske har været kendt siden 1855, hvor Bredsteds planteskole i Odense modtog et eksemplar fra en planteskole i Travemünde. Der herskede stor forvirring omkring Italiensk Sveske og Stor Engelsk Sveske, som sidenhen er erklæret for en og samme sort.

Kræver en anden bestøver.

Kan kun købes i vores fysiske butik.