Elstar

Æble

Elstar er udviklet i Wageningen, Holland 1955, og er en krydsning mellem Golden Delicious og Ingrid Marie.

Træets vækst er middel til kraftig med tæt krone.  Æblet er middelstort, rundt og regelmæssigt. Gul bundfarve med en klar rød dækfarve. Kødet har middel fasthed, er saftig, med en fin syrligsød smag og aroma. 

Elstar plukkes i sidste halvdel af september og kan gemmes til efter jul. Optimal spisekvalitet i uge 45 – 51.

Elstar hører til blandt de bedste spiseæbler, men er også velegnede til madlavning.