Belle de Boskoop

Æble

Et dejligt aromatisk madæble, som plukkes sidst i oktober og kan holde sig til foråret. Store grove æbler med grøngul grundfarve og brunrød kind. Kødet er fast med en syrligsød smag. Et stort og bredkronet træ, som breder sig vandret ud. Et hårdført træ som kan tåle vind. Frugterne hænger godt fast på træet.

 Belle de Boskoop stammer fra byen Boskoop i Holland fra 1856. Æblet har igennem mange år været et værdifuldt æble i de danske haver og ganske uundværligt for en husmoder.