Ananaskirsebær

Physalis peruviana

Frugten gemmer sig inde i et tyndt bæger, som ligner japanlygte. Men denne frugt er spiselig. Det lille orange bær er 1 cm i diameter. De små gule, syrlige frugter kan spises direkte eller syltes.Utrolig flot og dekorativ i drivhuset eller i krukke på terrassen og er meget nem at dyrke.
Høst frugter når bægeret skifter farve fra grønt til gyldent.  Til efteråret kan man skære stænglerne ned og hænge dem op, så de sidste frugter kan eftermodne.

Til både drivhus og friland. ​Beskær planten så den ikke vokser for vildt.
På friland bliver den lidt mindre.