Jordmandel, chufa
Cyperus esculentusJordmandel kendes også som tigernød eller chufa. Det er en "nød" som kan tåles af nøddeallergikere!
Det er en gammel kulturplante i familie med papyrus. Den danner 1-2 cm store knolde under jorden. De kan ligne nødder, men er det ikke. Smagen er som mandler og kokos. Knoldene kan spises rå eller ristede og er rige på umættede fedtsyrer og fibre. I handlen kan man købe chufamel som kan bruges i bagværk (og er glutenfrit). I Spanien og Mellemamerika er der tradition for at lave "nødde-mælk" af jordmandel.
Dyrkes på en solrig plads i haven, vandes flittigt og høstes inden frost.