Opbevaring og konservering

Om efteråret, når tomater og chilier bliver høstet, så er det efterfølgende vigtigt at opbevare dem rigtigt, så de ikke går til. Det er dejligt at kunne tage en pose sommer og sol op af fryseren til vinterens retter og heldigvis er der mange måder at bevare frugterne på, så styrke og aromaer kan udnyttes helt frem til næste sæson. Her på siden giver vi gode råd til opbevaring og konservering så du kan få det optimale ud af din høst. Vi henviser desuden til bøgerne Smagen af Tomat & Smagen af Chili samt Den nye røde om tomater & Den lille stærke om chili i hvilke du vil kunne finde masser af opskrifter, inspiration og nyttig viden om disse 2 fantastiske frugter.

GENERELT OM TOMATER

Når man søger gode råd om opbevaring af modne tomater, får man ikke et entydigt svar. Nogle fagbøger fortæller, at den ideelle opbevaringstemperatur er 8-10 °C, andre at den er 12-16 °C (og helst ved en relativ luftfugtighed på 90-95 %!). Så vidt vi kan se, vil temperaturer på 8-10 °C give den længste holdbarhed, mens 12-16 °C bevarer smagen bedst i de fuldmodne tomater. Disse temperaturer kan dog være svære at finde i en moderne bolig. Opbevaring ved højere eller lavere temperaturer giver tomaten dårligere holdbarhed og/eller forringer smagen. Men af praktiske årsager kan man være nødt til at gå på kompromis.

Chilismagning i september

Lørdag den 6. september 2025 kl. 11:30 - 15:30

SMAGSPRØVER – PLANTESALG – DELIKATESSER – FOREDRAG

Kom og smag på cirka 100 chilisorter, hør et inspirerende og underholdende foredrag, se planterne og notér dig hvilke chilisorter der skal være dine favoritter til haven og drivhuset næste år.

Start smagning ved styrke 0 og arbejd dig opad, evt. helt op til styrke 14. Prøv nye testsorter og hjælp os med at vurdere styrken. Oplev de mange fantastiske aromaer fra chilisorter, der kan gøre en stor forskel i maden. Vi taler om chilidyrkning, overvintring, gødskning, chiliens oprindelse og ikke mindst anvendelse. Hvordan bruger vi bedst chili i mad, hvordan opbevarer vi det store udbytte, hvad er styrke for noget og hvordan ved vi hvor stærk en chili er? Kom til en diskussion blandt kendere og nybegyndere om chilien – verdens stærkeste frugt.

Foredragsholder er Lene Tvedegaard, indehaver af Gartneri Toftegaard og forfatter til flere bøger.

 

Praktisk info:

Tidspunkt: Lørdag den 6. september 2025!

Billetter købes HER

Du kan vise den ordrebekræftelse du modtager på din mail på din telefon eller på print ved indgangen.

Obs. medbring gerne selv mælk eller yoghurt til at dulme!