Jiaogulan

Gynostemma pentaphyllum

Jiaogulan er en flerårig klatreplante, tvebo (særkønnet, dvs. enten han eller hunplante!). Af nogen også kaldet 'sød teranke'. Urten er i familie med agurk og melon. Bladene sidder samlet fem og fem i facon som en hånd. På de lange stængler er der slyngtråde, som hjælper den til at klatre. Rankerne kan blive over 1 m. lange. Egentlig er det en plante, der i århundreder har været anvendt i traditionel kinesisk medicin. På grund af plantens store indhold af antioxidanter er den også værdsat som urtete – den såkaldte Jiaogulan te – der siges, at forlænge livet for dem, der drikker den regelmæssigt. I østen bruges de unge skud med en let anissmag i salater eller the. Den er vinterhårdfør og tåler temperaturer ned til -10° C. Om vinteren visner planten ned - overdæk den let - og den skyder igen til foråret.