Tomatsmagning Lørdag d. 22/8 2020

Kursus

TOMATSMAGNING 

Lørdag d. 22. august 2020 - Kl. 13:00-15:30

SMAGSPRØVER – PLANTESALG – DELIKATESSER – FOREDRAG

Kom og smag på cirka 90 tomatsorter, hør et inspirerende og underholdende foredrag, se planterne og notér dig hvilke tomatsorter der skal være dine favoritter til haven og drivhuset næste år.

TOMATERNE er det store og altoverskyggende omdrejningspunkt denne dag! Vi skal smage, opleve planterne, diskutere dyrkning og meget mere under foredraget. Vi skal tale om anvendelse af denne verdens mest udbredte frugt, og der vil være små smagsprøver med tomatoverraskelser. Vores nøje udvalgte og fremtestede tomatsorter dyrker og høster vi selv, en høst vi bl.a. leverer til nogle af Danmarks mest anerkendte restauranter såsom Noma, Amass, Relæ samt Aamanns, hvis kokke vi er stolte af at have som nogle af vores nærmeste samarbejdspartnere.

Foredragsholder er Lene Tvedegaard, indehaver af Gartneri Toftegaard og forfatter til flere bøger.

Drivhuscafeen er åben med salg af kager, øl og vand.

Voksne 150 kr. Børn 6-12 år er 50 kr. – børn under 5 år er gratis. BØRNEBILLET købes her.

Du skal printe den ordrebekræftelse som du modtager på din mail, og medbringe den på kurset, som billet.

Max. deltagere 100.

 

  • 150,00 DKK
  • Prisen er inkl. moms
+ -

Tilgængelighed: På lager

For levering af planter, skal der minimum købes 6 planter i alt!