Tomatsmagning i august

Kursus

TOMATSMAGNING - en mangfoldig dag, oplev tomaternes forunderlige verden.

Lørdag d. 27. August 2022 - Kl. 13:00-15:30

FOREDRAG – TOMATSMAGNING – PLANTESALG

Kom og smag på cirka 90 tomatsorter, hør et inspirerende og underholdende foredrag, se planterne og notér dig hvilke tomatsorter der skal være dine favoritter til haven og drivhuset næste år.

TOMATERNE er det store og altoverskyggende omdrejningspunkt denne dag! Vi skal smage, opleve planterne, diskutere dyrkning og meget mere under foredraget. Vi skal tale om anvendelse af denne verdens mest udbredte frugt, og der vil være små smagsprøver med tomatoverraskelser. Vores nøje udvalgte og fremtestede tomatsorter dyrker og høster vi selv, en høst vi bl.a. leverer til nogle af Danmarks mest anerkendte restauranter såsom Noma, Amass, Aluette samt Aamanns, hvis kokke vi er stolte af at have som nogle af vores nærmeste samarbejdspartnere.

Foredragsholder er Lene Tvedegaard, indehaver af Gartneri Toftegaard og forfatter til flere bøger.

Voksne 160 kr. - børn under 7 år er gratis. (Børn kun ifølge med voksne)

Du skal printe den ordrebekræftelse som du modtager på din mail, og medbringe den på dagen, som billet.

Max. deltagere 100.

 

Caféen vil være åben denne dag, der vil være mulighed for at købe kaffe, te og most og sodavand.

  • 160,00 DKK
  • Prisen er inkl. moms
+ -

Tilgængelighed: På lager

For levering af planter, skal der minimum købes 8 planter i alt!