Dyrk og kok amok i krydderurter Lørdag d. 30/5 2020

Kursus

DYRK OG KOK AMOK I KRYDDERURTER

Lørdag d. 30. maj 2020 Kl. 13.00-16.00

Vi skal virkelig nørde krydderurter både mht. anvendelse og dyrkning, vi skal dufte og smage en masse forskellige sorter, en basilikum er ikke bare en basilikum ……..

Hvilken urt bruges i hvilken ret og hvordan? Vi skal nyde smagsprøver med krydderurter i mad. Vi skal bruge sanserne og lære noget om æteriske olier og indholdsstoffer i urterne og hvad de gør ved os.

Vi kigger på hvordan vi lykkes med krydderurterne i haven, på terrassen, i vindueskarmen eller hvor vi nu dyrker dem. Krydderurterne kræver forskellige levevilkår, hvilket ofte er årsagen til at nogle urter ikke slår an hjemme i køkkenhaven...

Foredragsholder er Lene Tvedegaard, indehaver af Gartneri Toftegaard og forfatter til flere bøger.

Drivhuscafeen er åben med salg af sandwich, salat mm. så frokosten kan nydes på gartneriet før kurset. Der kan også købes øl, vand, kaffe eller te samt kage undervejs, og drivhusbutikken holder ekstra åbent efter kl. 16.00 for kursets deltagere.

Deltagerpris er 360 kr.

Du skal printe den ordrebekræftelse som du modtager på din mail, og medbringe den på kurset, som billet.

Max. 50 deltagere.

  • 360,00 DKK
  • Prisen er inkl. moms
+ -

Tilgængelighed: På lager

For levering af planter, skal der minimum købes 6 planter i alt!