Tomatsmagning Lørdag d. 22/8 2020
Lørdag d. 22. august 2020 - Kl. 13:00-15:30
Kom og smag på cirka 90 tomatsorter, hør et inspirerende og underholdende foredrag, se planterne og notér dig hvilke tomatsorter der skal være dine favoritter til haven og drivhuset næste år.
TOMATERNE er det store og altoverskyggende omdrejningspunkt denne dag! Vi skal smage, opleve planterne, diskutere dyrkning og meget mere under foredraget. Vi skal tale om anvendelse af denne verdens mest udbredte frugt, og der vil være små smagsprøver med tomatoverraskelser. Vores nøje udvalgte og fremtestede tomatsorter dyrker og høster vi selv, en høst vi bl.a. leverer til nogle af Danmarks mest anerkendte restauranter såsom Noma, Amass, Relæ samt Aamanns, hvis kokke vi er stolte af at have som nogle af vores nærmeste samarbejdspartnere.
Foredragsholder er Lene Tvedegaard, indehaver af Gartneri Toftegaard og forfatter til flere bøger.
Drivhuscafeen er åben med salg af kaffe, kager, øl og vand.
Max. deltagere 100
Praktisk info:
Tidspunkt: Lørdag d. 22. august 2020 - Kl. 13:00-15:30
Billetter koster 150 kr. og kan købes her. Børn under 5 år er gratis. Børn mellem 6-12 år 50kr.
OBS: Du skal printe den ordrebekræftelse som du modtager på din mail, og medbringe den på kurset, som billet.