Vidste du at vi både har en fysisk butik og en netbutik?

Du kan også købe økologiske planter via vores netbutik i foråret. Vi har 7 forskellige leveringsdatoer at vælge i mellem og de bliver leveret direkte hjem til dig.

Hvis du ikke har mulighed for at besøge vores gamle hyggelige drivhusbutik, så sender vi gerne planterne hjem til dig via vores netbutik.

Når du bestiller planterne, så kan du i 2024 vælge levering på følgende datoer: 

18/4 - 24/4 - 2/5 - 8/5 - 16/5 - 23/5 - 30/5

Planterne bliver forsigtigt pakket i en åben papkasse og bliver efterfølgende hentet af en fragtmand, som leverer den direkte til din hoveddør. Du har også mulighed for at skrive en bemærkning, om hvor du ønsker pakken. Det kan f.eks. være carporten, haveskuret eller hos naboen.

Det er nemt og lige til. Vi vedlægger en lille folder, som kan få dig godt i gang med dine nye planter.

Bøger, plakater og lign. kan købes året rundt i netbutikken og leveres inden for få dage.

Husk at bestille min. 8 planter for levering.

VI ÅBNER OP FOR FORUDBESTILLING I NETBUTIKKEN 1. MARTS.

Chilismagning i september

Lørdag den 7. september 2024 kl. 13:00 - 15:30

SMAGSPRØVER – PLANTESALG – DELIKATESSER – FOREDRAG

Kom og smag på cirka 100 chilisorter, hør et inspirerende og underholdende foredrag, se planterne og notér dig hvilke chilisorter der skal være dine favoritter til haven og drivhuset næste år.

Start smagning ved styrke 0 og arbejd dig opad, evt. helt op til styrke 14. Prøv nye testsorter og hjælp os med at vurdere styrken. Oplev de mange fantastiske aromaer fra chilisorter, der kan gøre en stor forskel i maden. Vi taler om chilidyrkning, overvintring, gødskning, chiliens oprindelse og ikke mindst anvendelse. Hvordan bruger vi bedst chili i mad, hvordan opbevarer vi det store udbytte, hvad er styrke for noget og hvordan ved vi hvor stærk en chili er? Kom til en diskussion blandt kendere og nybegyndere om chilien – verdens stærkeste frugt.

Foredragsholder er Lene Tvedegaard, indehaver af Gartneri Toftegaard og forfatter til flere bøger.

 

Praktisk info:

Tidspunkt: Lørdag den 7. september 2024!

Voksne 185 kr. - børn under 7 år er gratis. (Børn kun ifølge med betalende voksne). Billetter købes HER

Du kan vise den ordrebekræftelse du modtager på din mail på din telefon eller på print ved indgangen.

Obs. medbring gerne selv mælk eller yoghurt til at dulme!

Max. deltagere 140.