Udvalgte gourmet sorter til drivhuset

500 kr.

UDVALGTE GOURMET SORTER TIL HJEMMELEVERING

Vi har samlet 10 af vores højdespringere i smag i dette tilbud, 6 tomatsorter, 3 chili/peber sorter og en agurkesort. Det er samme sorter vi senere selv høster på, til levering til absolut toprestauranter i København. Bestil derfor nemt et virkelig gourmet sortiment til drivhuset, køkkenhaven eller altanen mv. Vi er meget inspireret af netop samarbejdet med de danske topkokke, og det glæder os at kunne dele deres favoritter med jer. Masser af gourmet smag ud til planteelskerne!
 
10 ØKOLOGISKE SORTER FRA DE DANSKE STJERNEKOKKES MENUER:
 

Toftegaards Miniblomme, rød dadelformet (3-4 cm lang) tomat, smagsvinder gennem mange år.

Toftegaards Sweet Crunch, vinder i smag over alle tomater hos os, rød cherry tomat, vinterholdbar.

Toftegaards Gule Cherry, endelig en gul cherry tomat med en fantastisk smag.

Toftegaards Jordbær tomat, en 5-6 cm rød jordbærformet tomat med en overraskende skøn smag på trods af lidt større størrelse.

Zlatava, en almindelig tomat med tæt aroma og helt forrygende farver, udvendig orange, indvendig rød.

Toftegaards Rosa Blomme, overraskende meget sødme og smag i en stor blommetomat (8-10 cm lang), vinterholdbar.

Toftegaards Citronchili, den mest populære chilisort hos os,middelstærk, genial til fisk, grøntsager og i akaciehonning (opskrift vedlagt)

Pimiento de Padron. En rigtig tapas chili med svag til middel styrke. De grønne umodne svitses i olivenolie og drysses med salt. De modne røde frugter kan bruges i varme retter eller blendede til en hurtig og meget lækker ’Toftegaard’s Harissa’ (opskrift vedlagt).

Toftegaards Snackpeber. En saftig cirka 15 cm lang snackpeber, der modner fra lys grøn til rød. Megen sødme og frugtig smag og rigtbærende. Et lækkert alternativ til den traditionelle peberfrugt.

Mini agurk ’Manny'. En god lille skoleagurk, som er perfekt til madpakken. Sød, sprød og saftig miniagurk. Er 10-14 cm. lang alt efter plukningstidspunkt. Dyrkes primært i væksthuset, men denne sort er også til en lun plads på friland. Sorten har god holdbarhed i køleskabet efter plukning. Rigtig fint udbytte i drivhuset og planten kan give gode agurker langt ind i september.