Tomatsorter 2012 |
Almindelig Tomat |
|
Generelt kan alle almindelige tomater stå både i drivhus og udenfor. Nogen sorter her er specielt fremhævet til udendørs brug pga. en særlig kulde robusthed. |
![]() |
Gourmet
Almindelig rød tomat med en dejlig krydret, rund og sød smag. Sorten fremstår som krydret og har et højt indhold af syre og sukker i fin balance, hvilket gør den meget velsmagende. Kvitterer specielt med topkarakter i smag når der er sol på. Til både friland og hobbydrivhus. Vinder Tomat 2009 for alm. tomater! |
![]() |
Gemini
Almindelig rød tomat. En gammel velkendt sort, som stadigvæk er en af de kraftigste i smag, og som giver udbytte selv de mest kølige somre. Meget fin syre/salt balance. I en solrig periode kan tomaterne få ’grøn nakke’. Derfor suppler med en anden sort der stortrives i drivhusvarmen. Særdeles egnet til friland. |
![]() |
Elin
Almindelig rød tomat med højt udbytte og flot udseende. |
![]() |
Espero
Relativ ny sort på det danske marked, men en velkendt hobbysort i England, hvor den har meget gode smagskaraktere. Espero har en frisk let salt eftersmag med limearoma, som bare er skøn. Fint udbytte og robust plante. Vinder Tomat 2010 for alm. tomater. |
![]() |
DRK902
Flot orange tomat, utrolig dekorativ med smukke orange ranker. Dejlig aroma som melon, krydret og sød smag. Flot både ude og inde, i krukke eller ved terrassen. Flot udbytte over middel. |
![]() |
Darby
Gulstribet rød tomat, meget dekorativ i flotte store klaser. Aroma som let peber og kaktusfrugt og intens smag som en god almindelig tomat. Som umoden er den lysegrøn med mørkegrønne striber. Ret flot.Vinder Tomat 2011 for alm.tomater. |
![]() |
Green Zebra
Almindelig tomat, men modner som grøngul med mørk grønne striber. Sorten har en meget kompleks aroma af syrlighed, citrus, Umani og grøn stjernefrugt. Tomaten er moden når frugten begynder at blive blød. Pænt udbytte. |
![]() |
Golden Sunrise
Flot gul tomat med frisk krydret smag, let melet, pikant aroma som appelsin og mandarin. Flere har efterspurgt den ihærdigt, så vi er glade for at kunne tilbyde den. |
![]() |
Sorbet de Citron
Smuk lys gul tomat. Meget frisk i smagen,helt lime/citronagtig. Alligevel sød og kryderet aroma.Flot balance mellem salt og sødt. Skallen kan godt være lidt sej og frugten skal spises før den bliver blød,hvor den er dejlig saftig. Bedst til drivhus. |
Ribstomater |
|
Ribstomater er fint egnet til både drivhus og friland (eller indendørs!) Planterne er meget robuste til det danske klima. De får samme størrelse som en almindelig tomatplante. |
![]() |
White Currant
Frugten er max 1 cm i diameter. Aromaen er vindruer -og friske svampe, hvilket giver en spændende smagsoplevelse. Planten er meget frodig med et fint og let løv. White Currant har scoret ret flot på smagedagene. Man overraskes over den intense smag i en diskret udseende tomat. Vinder af Tomat 2011 i gruppen ribstomater |
![]() |
Sweet Pea Currant
Frugten er max 1 cm i diameter, og hænger i frodige lette ranker som røde pletter på snor. Frugten smager af mild blomme, er sart i smagen. En frodig og flot plante med et meget fint og let løv. Flot i potte eller ampel. |
![]() |
Wild Goldy
Frugten er max. 1 cm i diameter med en fantastisk smag. Aroma som blomster, let skovbund. Ved kokkesmagningen får sorten karakteren 11!. Vinder af Tomat 2010 af ribstomaterne, og tredjeplads af alle tomater. Velegnet til pilestativ. |
![]() |
Toftegaards vildblomme
En lidt større ribstomat, med dråbeformede røde frugter. Rigtig lækker smag af sød kartoffel, honning, karamel og har en let gulerodssødme. Ligger højt ved smagedagene! Velegnet til pilestativ. |
Cherry (kirsebær) tomater |
|
Alle cherry sorter kan/skal (typisk i drivhus) knibes og planten får typisk størrelse som en ’Alm. rød tomat’ plante, hvis ikke andet er nævnt. Alle cherry sorter er super både i drivhus samt på friland. |
![]() |
Favorita
En sikker vinder hvert år i drivhuset. Super pragtfuld rød cherry tomat med frugter i lange dobbelte klaser. Pragtfuld krydret og sød smag, nærmest chokoladeagtig. Kåret som bedst smagende tomat flere gange på tomatsmagedage på Gartneri Toftegaard. Udbytte over middel.Bedst af alle tomater på smagedag Tomat 2011. |
![]() |
Sungold
Orange cherry tomat. Høj sødme og en helt speciel krydret og tæt smag. 'Vandt over alle andre tomater til tomatsmagedagen Tomat 2010!! Meget dekorativ i drivhus, krukke på terrassen m.m. Den kraftigst smagende tomat vi til dato har smagt.Skal prøves! |
![]() |
Goldita
Super gul cherry tomat med sød og lidt friskere krydret smag. Utrolig delikat med pift af stjerneanis og hasselnød.UG fra kokkesmagningen.Flergrenede flotte lange klaser og et flot udbytte over middel. Dekorativ både i drivhus og på terrassen. Har klaret sig flot på smagedagene! |
![]() |
Green Grape
Gul grøn cherry tomat, frisk men også sød og med en helt karakteristisk let skalddyrs aroma. Neongrøn ved gennemskæring, hvorfor den er meget dekorativ i salater.Green Grape er en busktomat, og skal derfor ikke knibes.Green Grape er speciel god til skalddyr fx. som pynt til rejer. |
![]() |
Garden Freude
En kendt gammel sort. Rød almindelig cherry tomat som er blevet efterspurgt, og vi nu er glade for at kunne tilbyde igen. I 80'erne var det den mest udbredte cherry sort hos hobbyfolket. |
![]() |
Red Robin
Super velegnet til de kunder der kun har lidt plads til det grønne. En kun 25 cm høj busktomat, med søde røde cherrytomater. Red Robin er en busktomat og skal ikke knibes. Perfekt til krukke, altan eller i vindueskarmen. |
![]() |
Ildi
Op til 80 gule søde cherrytomater på hver klase (tomaterne sidder ligesom en moden klase af hyldebær). Tomaterne er let dråbeformede, og klasen er utrolig dekorativ! Klaserne kan plukkes og hænges op i en kølig garage, og holde sig i lang tid uden tomaterne falder af. Oplagt også til en krukke. Smagen er intens sød med aroma af nødder og citrus. |
![]() |
Tumbling Tom Red, (en ampel tomat)
Hvorfor ikke! En rød cherry ampeltomat. Den hænger dekorativt ned med løv og klaser af tomater. Den er meget kompakt i væksten, og fylder cirka 40 cm i diameter på en sæson. Perfekt til altan eller lign. Skal ikke knibes. |
![]() |
Tumbling Tom Yellow (en ampel tomat)
En flot gul cherry ampeltomat. Den hænger dekorativt ned med løv og klaser af tomater. Den er meget kompakt i væksten, og fylder cirka 40 cm i diameter på en sæson. Perfekt til altan eller lign. Skal ikke knibes. |
![]() |
Toftegaards røde cherry
Super sød rød cherry, med en fantastisk aroma af figen og papaya! Skal prøves. Anden bedste tomat af alle til smagning 2008!!! Højt udbytte og en stor flot plante. Til både friland og drivhus. Prøv evt. i vindueskarmen, og klip den til! |
![]() |
Black Cherry
Smukke harmoniske klaser af mørke cherry tomater. Farven er nærmest sort-violet.Til kokkesmagningen: Topkarakter blandt de sorte tomater! En meget sød tomat med aroma af blå vindrue. |
![]() |
White Sweet Cherry
Hvid/lys gul cherrytomat! En meget sød tomat med aroma af appelsin. En anderledes tomat med en overraskende tæt smag. Sund plante med godt udbytte. |
Cocktail tomater |
|
Generelt kan alle cocktail tomater fint stå både i drivhus samt på friland. De er mere koncentrerede i tomatsmagen end almindelige tomater og stadigvæk er der megt mad i dem. En mellem ting mellem cherry og almindelig tomat! |
![]() |
Picolino
Rød cocktail tomat med flotte regelmæssige klaser der inviterer til at smage. Meget fin afstemt smag med aroma af æble.Picolino får hvert år høje smagskaraktere Vinder af Tomat 2009 og Tomat 2011 i gruppen cocktail tomater.En tomat med masser af smag og et stort udbytte. |
![]() |
Exota
Orange cocktailtomat, dyb orange i farven og helt blank i overfladen. Ved smagningerne beskriver kunderne Exota som en tomat med en god og kraftig smag, let syrlig og frisk. Aroma af æbler. Og ikke mindst, en knald flot orange farve. Flot udbytte over middel. |
![]() |
Kentaro
Nyhed! Pink cocktail tomat!! Vinder sammen med Picolino af cocktail tomater på smagedagen Tomat 2009, ene vinder af Tomat 2010. Sød og let syrlig tomat med masser af smag. Stort udbytte og en meget flot sund plante. En spændende ny sort der flot tangerer Picolino i smag. |
![]() |
Totem
Rød cocktail tomat, 50 cm. høj, perfekt til krukke eller altan. Dejlig smag.Totem er en busktomat, og skal ikke knibes. Sorten giver et overraskende højt udbytte i forhold til dens størrelse. |
![]() |
Toftegaards Sortstribede
En meget mørk sort rød cocktail tomat med grønne striber (afløser Zebrino)! Flotte regelmæssige klaser med et pænt udbytte. Frugten har en forholdsvis hård skal med et helt mørkt rødt indre! Velegnet til spyd eller grill. En super aroma af Hyben og honning. |
![]() |
Tomato Berry Garden
En rigtig spændende og anderledes tomat. Tomaterne er formet som små peber frugter, den er fast i frugten og har en vidunderlig smag af figen og honning. frugten er cirka 3-4 cm høj. Som langt de fleste tomatsorter er planten høj som en almindelig tomatplante. |
![]() |
Fuzzy Wuzzy
En lille busktomat, hvor planten bliver cirka 20 cm høj og hænger smukt ud over potte kanten. Løvet er som sølv, fint gråligt og håret!! Tomaterne er røde med gule striber, i cocktail størrelse. En meget dekorativ tomat til vindueskarmen eller terrassen. Skal ikke knibes. |
Store Blomme tomater |
|
Generelt er store blomme tomater bedst egnet til drivhus, men flere har stort held med dem også udendørs. Bare prøv, der kommer udbytte også på friland, blot i mindre skala. Store blomme tomater er de sidste man høster i efteråret, og frugten er god til vinteropbevaring/eftermodning. |
![]() |
Colebri
Stor rød blommetomat, som vi anbefaler varmt. Bevarer en knasende saftig konsistens sammen med en frisk sød krydret smag. Perfekt til grillspyd (falder ikke af), salater eller ovnen. God til at eftermodne hvis den plukkes med stilk ved begyndende rød farve. Bedst i drivhus. Godt alternativ til bøftomat! |
![]() |
Toftegaards rosa blomme
En stor rosa blomme tomat med pragtfuld smag. Det er meget sjældent vi ser så stor en tomat type blandt de 4 førstepladser til smagningen, men det evnede denne sort i 2006 og 2008! Vinder på smagedag for store blommer i Tomat 2009 , Tomat 2010 og Tomat 2011.Tomaten er meget saftig med høj sødme og aroma af blommen Rene Clode, rosin og hyben. Derudover giver den et højt udbytte på en sund plante. Bedst i drivhus eller lignende. |
![]() |
Orange Banana
En stor orange blomme tomat med et højt udbytte. Tomaten er meget blid i smagen med aroma af mandarin og banan. Et godt bud på en god mad tomat, som også er til salater. Bedst i drivhus. |
![]() |
Old Ivery Egg
En stor let pæreformet blommetomat med hvidgule nuancer. Giver et højt udbytte. Kan ligne et stort hønseæg i form og farve. En meget saftig tomat med fin eftersmag af bla. frisk æble. Bedst udbytte i drivhus. |
|
Mellem blommer
|
|
![]() |
Mini San Marzano Nyhed
En mellemblomme med en helt forrygende god aroma og smag som mandarin, fast og meget sød. Frugten er 4-5 cm og en dejlig klar rød farve. Planten er sund og robust og har masser af store klaser med tomater. Planten kan vokse både i drivhus, på terassen i en stor potte og på friland. |
![]() |
Torpedino
En spændende lilla rød medium blomme tomat, 5 cm lang frugt hvor specielt smagen kan fremhæves. Højt udbytte og sund plante som vokser fint både i drivhus og på friland. Vinder af Smagedag Tomat 2011. |
![]() |
Flavorino
En meget lækker mellem stor blomme tomat, som har både sødme og fasthed. Planten er sund og her et meget højt udbytte af knaldrøde tomater på lange ranker. God både på friland og i drivehus |
Mini blommer (dadel tomater) |
|
Mini blomme tomater er meget velegnet til både drivhus og friland. Oplagte i potter både ude og inde. Klip dem til efter behov/plads. Selv om frugten er lille kan/skal de knibes som en almindelig tomat (typisk nødvendigt i drivhus). |
![]() |
Toftegaards røde miniblomme
Bedst smagende tomat (i top 3) til flere smagedage. En meget lille blommetomat (dadel tomat), kun 3 cm lang. Særdeles koncentreret og suveræn i smagen. Aroma som figner, citrus og blomme. Rost til skyerne ved kokkesmagningen p.g.a. fin sukker syre balance og aroma. Lidt mere syrlig end cherry i smag men med blommetomaternes mere knasende konsistens. Giver tomater helt hen til oktober. Vinder over alle sorter til Tomat 2009.vinder af Tomat 2010 og Tomat 2011 i gruppen mini blommer.Skal prøves! |
![]() |
Caprese
Rød miniblomme (dadel tomat) med et meget højt udbytte på flergrenede store klaser. En meget sød og saftig tomat med en aroma af bla. gulerods sødme. Frugtkødet har en lækker sprødhed. Kan vokse ude og inde, og er meget dekorativ i krukke. En ny meget spændende tomat! |
![]() |
Rosalita
En rosa miniblomme (dadel tomat), 3 cm, perfekt til snack. Skallen er nærmest ikke eksisterende. Tomaten er meget sød med en blid aroma af kakao! Højt udbytte på en sund plante. En sort til både ude og inde. Også til krukke. |
![]() |
Orange lille blomme
En dejlig orange miniblomme (dadel tomat) 3 cm lang i flotte lange klaser. Frugten er fyldt med sødme og en aroma af mandarin. Sorten er tidlig moden, og giver et flot udbytte. Til drivhus og friland, dekorativ i krukke. |
Bøf tomater |
|
Bøftomater giver generelt bedste udbytte i drivhus eller på en megt lun plet udendørs. |
![]() |
Starbuck
Starbuck er en rød bøftomat, dejlig saftig i flotte klaser. Rund og glat stor tomat 200-260 g. Giver et pænt udbytte. Er mest til drivhus, men er den bedste af bøfferne til at stå ude. |
![]() |
Brandywine
En rosa pink kæmpe bøftomat opdaget i 1885 i USA. Vinder af gruppen på smagedagen Tomat 2009 Kåret som bedste bøftomat i USA nogensinde. Meget tyndskallet (hvorfor kun hobbydrivhuse kan bruge den) og saftig tomat med en hel speciel eftersmag af vandmelon og grøn hasselnød. De fleste gamle sorter er 'kartoffelbladet'. Bedst i drivhus. Skal prøves! |
![]() |
Virginia Sweets Nyhed
Bøftomat i gul med røde flammer. Utrolig flot når den skæres ud til salat og mad på tallerkenen. Smagen og aromaen er hen ad sød frugt og hyben. Trives bedst i drivhus hvor den får et fint udbytte. |
![]() |
White Beauty
Gul-hvid bøf tomat, også indeni. Til dem der vil noget sjovt. Smagen er overraskende med aroma som friske champignon og grønne hasselnødder. God, saftig og let syrlig. Til en anderledes salat. Kvitterer med bedst udbytte i drivhus. |
![]() |
Orange Russian Nyhed
Stor flot hjerteformet bøftomat i gul/orange farver med røde stænk. Utrolig smuk frugt både på planten men også på tallerkenen. Smagen er blid, sødlig mirabelle/fersken. En sund plante med et godt udbytte. Trives bedst i drivhus |
![]() |
Black Russian
Rød sort bøf, også indeni! Meget kødfuld, saftig med en let malt aroma. Meget flot og lækker at skære ud til salater. Perfekt til sovse. Bedste bøftomat på smagedag Tomat 2010!! |
![]() |
Persimmon
Stor orange bøf med en blid aroma af melon. Tomaten har en diameter på 12 cm i snit, så man kan nøjes med at skære en enkelt skive til burgeren! Saftig og kødfuld både til salat og gryderetter. |
![]() |
Watermelon
Stor rosa bøftomat med en mild aroma af vandmelon. Smuk til salat, saftig og kødfuld på en gang. Oplagt til gryderetter. Bedst i drivhus hvor den giver et pænt udbytte.Bedste bøftomat Tomat 2011. |
Stuffing tomatoes |
|
Stuffing tomatoes er generelt bedst i drivhus eller lignende for at give et fornuftigt udbytte. |
![]() |
Stribed Cavern
Vinder af gruppen til smagedag Tomat 2009 , Tomat 2010 og Tomat 2011! En perfekt tomat til fyld i ovnen eller på grillen. Rød med orange striber ved modenhed. Meget fast i kødet, og alligevel let saftig. Tomaten har en frisk aroma. Som en bøf tomat i størrelse men med peber form. Den udhules let til fyld og er rummelig. Bedst i drivhus. |
![]() |
Yellow Stuffer
Stor gul tomat med form som peberfrugt. Super til fyld. Frugtkødet er meget koncentreret (virker næsten tør), men holder derfor formen i ovnen. Kan også bruges i gryderetter. Pænt udbytte. Bedst i drivhus. |
San Marzano tomater |
|
Disse store kødfulde tomater dyrkes bedst i drivhus eller på en meget lun plet for at give et tilfrdsstillende udbytte. Tomaterne høstes i den sene ende af året, og er super til eftermodning og langtids opbevaring. |
![]() |
Opalka
En stor aflang rød mad tomat (12 cm), kantet i frugten med masser af fugtkød og få kerner. Alligevel er Opaka ret saftig, så den kan også anvendes til salater. Aromaen er sød med en lang eftersmag, bla. af fersken. Et spændende alternativ til bøf tomaterne. Bedst i drivhus. |
![]() |
San Marzano Redorta
En meget stor kødfuld tomat (op til 15 cm lang frugt). Velegnet til bagning, grill eller sovse. Let aroma af jordbær! En kødfuld men saftig tomat, frisk med en mild sødme. Pænt udbytte. Bedst i drivhus.Vinder af Tomat 2011 i gruppen San Marzano |
|
Nye sorter til afprøvning: Vi afprøver hvert år mindst 30 nye sorter. Vi har små partier til salg, så spørg, og vær med til at afprøve sorterne. |






















































