Vejviser

Toftegaard ligger i den lille landsby Vedskølle 6 km. syd for Køge, mellem Herfølge og Vallø Slot.

Kørselsvejledning

Vælg frakørsel nr 32 på motorvej E20/E47. Kør mod øst ind til Køge by. Kør til højre (sydpå) af Københavnsvej (hovedvej 151) mod den næste by Herfølge (cirka 3 km). I Herfølge drejer du til venstre (Øst) i 2 lyskryds ad Billesborgvej. Efter 700 meter drejer du til højre mod Vedskølle (Vedskøllevej). Efter 3 km er du i Vedskølle by. Drej ned ad Højskolevej som er anden vej på venstre side. 50 meter nede af Højskolevej ligger Gartneri Toftegaard på venstre side. Kør ind ved drivhusene. Velkommen!

Find vej med Google Maps, klik hér

Gartneri Toftegård
Højskolevej 5
Vedskølle
4600 Køge
Tlf. 56 21 71 63
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Offentlig transport:

Vi ligger i HT-område, og klippekort kan anvendes i såvel bus 255 og i regionstoget Østbanen.

S-Tog København – Køge: Der er forbindelse med S-Tog fra København sydpå til Køge. Tjek køreplan på www.dsb.dk/s-tog/, på sidens højre del findes et panel med køreplaner. Klik på linie E, den lilla køreplan, som er s-tog mellem Køge og Hillerød.

Bus Køge – Hårlev: Bus nr. 255 standser på visse tidspunkter i Vedskølle. Se køreplan på www.STS-web.dk. Midt på siden under køreplaner indtastes rutenummer 255. Fra stoppestedet er der 20 meter til stort skilt der viser ned til gartneriet, samlet er der kun cirka 100 meter fra busstoppestedet til Gartneri Toftegaard.

Tog Køge – Vallø: VIGTIGT!: Husk at tog-stationen der ligger i udkanten af Vedskølle hedder ’Vallø’. To regionstog går til Vedskølle: Køge – Fakseladeplads og Køge - Rødvig. Privatbanen der driver ruten hedder Østbanen. Se køreplaner på linket: www.regionstog.dk/ostbanen.

Med tog fra Køge skal man altså stå af på Vallø station. Dernæst går man til venstre ind i Vedskølle by cirka 400 meter ligeud. Ret hurtigt kan man skimte gartneriet skråt til højre og se skiltet derned til.

Husk: Når man kører med Østbanen fra Køge, skal man selv trykke på stop signal, for at toget standser ved Vallø station. Der findes kun 1 station mellem Køge og Vallø, nemlig Egøje, som skal passeres inden man trykker stop. Stoppene annonceres via højtaler i toget.

Når man kører med Østbanen fra Vallø Station (Vedskølle), skal man huske at tænde perronsignalet for stop, på knappen ved læskuret, ellers standser toget ikke, selvom der er sat afgangstid i køreplanen.

Taxa:

Telefon nummer til Køge Taxa er: 5665 3535.

Pr. Januar 2011 koster en tur fra Køge Station til Gartneri Toftegaard i dagtimerne ca. kr. 170,00.

Footer